Skip to main content

År 2020 var på mange måder et mærkværdigt år. Det gælder også for e-handlen, der fik helt nye arbejdsbetingelser med coronanedlukning og rejserestriktioner. Vi tager et nærmere kig på nogle af de tendenser, der prægede e-handlen i 2020.

E-handel hitter som salgskanal – især på mobilen

Allerede i 2019 slog dansk e-handel rekord for køb af varer på nettet. Stigningen fra 2019 accelererede under forårets coronanedlukning i 2020, hvor forbrugere i Norden handlede for 43% mere online fra april til juni end samme periode forrige år. En så stor vækst flere kvartaler i træk tyder på, at coronapandemien har fået varige indvirkninger på kunders vaner med primært at shoppe online frem for at foretage fysiske indkøb. Desuden ser vi en tendens til øget shopping på mobilen, hvor hele 61% af alle handler i Norden blev foretaget på smartphones. Dermed har telefonen for alvor cementeret sig som den primære kanal, når forbrugerne køber varer på nettet.

Click & Collect

Mange detailvirksomheder med e-commerce benytter sig af Click & Collect-tjenesten som en øjeblikkelig foranstaltning til at klare pandemien. Målet er at give kunderne mulighed for at foretage hurtige og sikre køb, styrke loyalitet og sprede ekspeditionspunkter på tværs af lagre og butikker. Kunder kan vælge produkter bekvemt hjemmefra og afhente dem i deres yndlingsbutik. Opsætningen af Click & Collect kræver, at detailhandlere kan synkronisere deres varer og data i realtid, så kunderne ikke bestiller varer, der ikke er på lager. Se en video af et Click & Collect-scenarie nedenfor:

Se hvordan du reserverer en vare og derefter afhenter og betaler i butikken med Click & Collect. Det er også muligt at betale for varen online og derefter afhente den i butikken.

Søgemaskineoptimering

Med et stort boost i e-handlen har søgemaskineoptimering fået endnu mere fokus hos detailhandlere. Søgningerne online går nemlig stærkt og webshops kan hurtigt forsvinde i mængden, hvis de ikke er relevante for brugeren. Som webshopejer handler det derfor om at være synlig og skabe en problemfri shoppingoplevelse, når du får besøgende i din webshop. En dårlig oplevelse vil nemlig resultere i en lav konverterings- og besøgsrate – og du vil miste kunder.

Med en solid webshop med avancerede SEO-indstillinger kan du spare tid og penge på dyre SEO-specialister. Det handler om at finde det online setup, der kan sikre at siderne er SEO-optimerede, brugervenligheden på siden er optimal, dine betalingsprocesser ikke bliver afbrudt og at forbrugerne kan vælge de betalingsmetoder, de foretrækker.

Personalisering

En måde du forbliver relevant og aktuel for dine kunder er ved hjælp af personalisering. Personalisering er processen med at skabe shoppingoplevelser, der specifikt henvender sig til individuelle kunder og ikke et enkelt bredt publikum. I stedet for at tage en one-size-fits-all tilgang til e-handel, kan du via personalisering sikre, at vigtige elementer i kunderejsen ændrer sig baseret på behov og tidligere handelsmønstre.

Ordreværdien er 15-20% højere hos kunder, der får præsenteret personligt indhold med personalisering. Du vil altså opleve mere salg, højere konverteringsrate og tilbagevendende kunder. Samtidig vil personalisering også bidrage positivt til din SEO-rangering, da webshoppens bounce rate mindskes og brugerne bliver hængende i længere tid når de præsenteres for relevant, personligt indhold.

NP Ecommerce, webshopløsning bygget på Magento

Vil du prøve vores webshop-løsning?

Få 30 dages adgang til vores webshop-løsning, NP Ecommerce og få adgang til alle de nyeste funktioner. Som bonus får du også adgang til POS-løsning NP Retail samt Business Central.

NaviPartner

Author NaviPartner

More posts by NaviPartner