Skip to main content

RFID-teknologi effektiviserer lagerstyringen, så alle varer er kendt og synlige i hele forsyningsskæden. Med denne indsigt kan du booste din forretning, da du erstatter antagelser med observation, estimater med fakta og forvirring med sikkerhed.

RFID giver indsigt i din forretning

RFID (radio-frekvens-identifikation) bruges til at identificere og registrere individuelle objekter, herunder varer. Teknologien styres ved hjælp af radiobølger, der kommunikerer mellem et tag på varen og RFID-læseren. RFID-teknologien kan identificere lokationen og antallet på specifikke varer på rekordtid – også selvom varen befinder sig i baglokalet eller i en papkasse.

RFID til lagerstyring kan løse en kendt udfordring i detailhandlen, hvor mange butikskæder oplever at have utilstrækkelig indsigt i varebeholdningen i butikkerne og på lageret. Det manglende overblik går i sidste ende ud over bundlinjen.

Læs om tre grunde til at RFID booster din forretning nedenfor.

#1 RFID transformerer dine lagerstyringsprocesser

Udskift dine gamle, manuelle lageroptællingsmetoder med automatiseret, håndfri RFID-teknologi, der giver indsigt og overblik over dit lager. Nøjagtig lagerdata sikrer det rette faktabaserede vidensgrundlag til at kunne træffe de bedste beslutninger for din forretning.

Med den rette indsigt i dit lager kan du undgå for store lagerbeholdninger som du skal bruge unødigt mange ressourcer på at opbevare og håndtere. Du vil altså undgå at sidde inde med usolgte, døde varer, der nu er gået af mode eller er ude af sæson. Samtidig kan du få automatiserede beskeder, der gør det nemt for personalet at se nøjagtig, hvilke varer, som mangler hvor.

Oplev hvordan Vibholm opnåede hurtig ROI med implementering af RFID.

#2 RFID styrker kundeservice

I dag forventer forbrugerne at få en shoppingoplevelse med let tilgængelig information, øjeblikkelig kundeservice og nem udtjekning og gennemførsel af salg. Er dine lagertal usikre og ikke til at stole på, vil hver vare ikke være synlig på gulvet og på lageret.

Øget lagerindsigt gør det muligt at gøre alle varer tilgængelige for dine kunder, uanset hvor de vil købe. Samtidig giver det de bedste forudsætninger for god kundeservice, når salgspersonalet kan bruge mindre tid på søgning og forvirring omkring varers placering og tilgængelighed. Når alle varer er tilgængelige på alle platforme er det lettere for dine kunder at lokalisere, hvor de med sikkerhed kan finde varerne.

#3 RFID reducerer svind

Har du flere butikker og varelagre, kan det være svært at spore alle de tab, der kan opstå. Med en integreret lagerstyring til kassesystem kan du identificere varer, placering og bevægelsesdata. At vide hvor hver vare er giver et intimt indblik i, hvordan produkter bevæger sig. Denne indsigt giver dig mulighed for at forhindre tabt salg på grund af mistet lager.

Præcis varelokation kan også bruges til varesikring på lager og i butikkerne. Ved at kende hver vares lokation og bevægelsesmønstre, kan du blive klogere på blinde vinkler og detaljer for tyveriet. Med det præcise klokkeslæt og sted for varens forsvinden, kan du desuden lettere supplere din anmeldelse med videooptagelse.

Portrætbillede af Kasper Højdal

Kontakt os for at høre mere

Udfyld formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

NaviPartner

Author NaviPartner

More posts by NaviPartner