NP Task Queue – automatisér afviklingen af rapporter og codeunits

Spar tid ved at få automatiseret tunge opgaver til at køre om natten eller i weekenden ved hjælp af NP Task Queue.

Eksekver automatisk opgaver på bestemte tidspunkter med NP Task Queue

NP Task Queue giver dig mulighed for at sætte opgaver til at blive eksekveret på bestemte tidspunkter, fx uden for åbningstid eller i weekenden. Du kan vælge, hvor ofte opgaverne skal køre, lige fra 1 gang årligt til hvert minut.

Der er mulighed for at få e-mail-notifikation tilsendt, når opgaven går i gang, hvis opgaven fejler eller afsluttes med succes. Du kan styre, hvilke e-mailadresser beskederne sendes til, så fejlmeldingen sendes til IT-afdelingen, mens ekspedienten får OK-meldingen.

Udskrift til pdf

Rapporter kan udskrives til pdf’er (via Amyuni med separat licens), som gemmes i Task Queue-loggen. Hvis du sender OK-mails på denne opgave, bliver pdf’en automatisk vedhæftet e-mailen.

Skærmbillede

Fejlhåndtering og afhængige opgaver

Fejler en opgave, fx fordi tabellen er låst af en anden bruger, kan opgaven sættes op til at blive kørt igen efter et givent antal minutter. Du kan genskedulere dette så mange gange, du ønsker det. Når opgaven er kørt med succes, bliver den rykket til næste normale eksekveringstidspunkt. Fejler opgaven fortsat, kan den stoppes eller flyttes til næste normale tidspunkt.

Du kan også gøre opgaver afhængige af hinanden, så en opgave kun eksekveres, hvis en anden opgave er kørt med succes (eller fejler).

Håndtering af flere regnskaber/flere NAS’er

Task Queue ser på hvilke opgaver, der ligger i hvilke regnskaber. Når den finder en opgave, der skal afvikles, skifter den selv over til det pågældende regnskab. Hvis der er skeduleret mange opgaver til at køre i samme tidsrum, kan Task Queue også håndtere flere NAS’er. Opgaverne kan grupperes, så vigtige opgaver kommer i en gruppe med dedikerede NAS’er, og andre knap så vigtige kommer i en anden gruppe.

Få automatiseret efter dine ønsker

Der er mulighed for at udvide Task Queue med de ekstra ønsker, du har. Med standardfunktionaliteterne, som fx også omfatter funktionalitet til FTP-håndtering, er løsningen forberedt til implementering af nye opgaver.

Mere om NP Retail og Business Central »

Portrætbillede af Sales Executive Jonas Myhlius

Ring til os på
7022 0322

Kontakt mig

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.