Skip to main content

Hvordan sørger du for at være relevant og attraktiv for dine kunder, når de kommer i kontakt med din forretning både online og i fysiske butikker? Personalisering kan være løsningen.

Personalisering: Databaseret brugeroplevelse

Hver gang dine kunder besøger din webshop eller din fysiske butik, efterlader de sig et fodaftryk i form af adfærd og handelsmønstre. Dataen kan bruges til at lære dine kunders interesser at kende, når du dykker længere ned i, hvilke produkter, de handler samt hvilke sider, de besøger. Indsigten er guld værd, når du skal forsøge at gennemskue, hvad der generelt er populært og mindre populært på din webshop og i din butik.

På din webshop kan du benytte handelsmønstrene som fundament til at skabe unikt indhold til hver enkelt bruger baseret på deres individuelle adfærd. Heraf begrebet personalisering. I fysiske butikker kan du bruge kundeadfærden til at afgøre, hvordan varer skal præsenteres i butikken samt hvilke produkter, der skal fremhæves og gøres mere synlige. Personalisering handler nemlig om at skabe en skræddersyet brugeroplevelse baseret på data.

Omnichannel-personalisering

Forbrugeres købsrejse foregår typisk ikke udelukkende på én platform. Oftest benytter forbrugere flere kanaler, når de skal undersøge og købe et bestemt produkt. Du bør derfor tænke personalisering ind i hele kundeoplevelsen. Ønsker du at forblive relevant og attraktiv for dine kunder, kan omnichannel-personalisering bruges til at udnytte data fra aktiviteter på webshoppen i butikkerne og omvendt. På webshops kan personaliseringen gøres unik og individuel, mens du i butikken kan samle info om demografi og målgruppe. På den måde kan du målrette dine produktvisninger og produktanbefalinger efter behov.

Se et eksempel på, hvordan personalisering optimerer produktanbefalinger hos Bog & idé nedenfor.

Se en video af hvordan Bog & idé benytter personalisering.

Personaliseringens klare fordele

Benytter du personalisering i hele kundens købsrejse inklusiv fysiske butikker og webshops, vil du opleve nogle klare fordele:

#1 Tilbagevendende kunder

Med personalisering rammer du dine kunders interesser og behov uden de behøver at bruge alverdens tid på at lede efter relevante produkter. Dette resulterer i at de får en god brugeroplevelse. Hvis produktet, priser og den generelle service derudover lever op til kundernes forventninger, får du tilbagevendende kunder, fordi de har været tilfredse med deres oplevelse.

#2 Højere konverteringsrate

Konverteringsraten på din webshop er den procentdel af de besøgende, som bliver betalende kunder. Med personalisering kan brugerne i højere grad relatere sig til de præsenterede produkter  ̶̶   og derfor i højere grad ser et behov for at købe. Det samme gør sig gældende i de fysisk butikker, hvor kunder i højere grad bliver fristet af de strategisk udvalgte, fremhævede produkter.

#3 Mere salg

I tråd med konverteringsraten viser undersøgelser, at 48% af forbrugerne er villige til at købe mere, hvis deres oplevelse er gjort personlig. Ved at benytte forskellige former for personalisering frister du i højere grad dine kunder med flere relevante produkter. Du øger dermed dit salg både i fysiske butikker og i webshops fordi du møder deres interesser og behov.

#4 Søgemaskineoptimering

Når en bruger klikker ind på et meget personaliseret website, er det sandsynligt, at brugeren bliver længere og klikker sig gennem til andre sider, da de produkter og indhold, der vises, er relevante for dem. Personalisering forbedrer dermed søgemaskinerangeringen, da webshoppens besøgende bliver hængende i længere tid og bounce rates mindskes.

Skab det rette digitale setup

For at kunne optimere dine kunders købsrejse personalisering kræver det først og fremmest, at du har det rette digitale set-up til at kunne generere den nødvendige data. Det er derfor væsentligt at du har en webshop-løsning, der kan præsentere indhold baseret på relevant data om sideadfærd. Personalisering i fysiske butikker kræver desuden, at du har en POS-løsning, der kan bidrage med data til personaliseringsprocesserne. Derfor har vi stort fokus på, at vores løsninger skal give vores kunder mulighed for at optimere købsrejsen. En solid platform og det rette datagrundlag giver dig mulighed for at benytte personalisering i købsrejsen.

Opsætning af personalisering kræver digitale eksperter, der kan være behjælpelige med at udvælge de rette personaliseringskriterier på baggrund af deres erfaringer og jeres behov. Derfor har vi hos NaviPartner allieret os med en række personaliseringsservices, som kan være behjælpelige med at aktivere personaliseringen, fx i søgefeltet på websitet, i jeres email-kampagner eller visning af produkter både på websites og i kasseløsningen.

Portrætbillede af Kasper Højdal

Kontakt os for at høre mere

Udfyld formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

NaviPartner

Author NaviPartner

More posts by NaviPartner